Anmeldelse - De syv søstre

Resumé

Schweiz, 2007: Maia D’Aplièse og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.

Rio, 1927:Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela overtaler sin far til at lade hende tage med til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.

Anmeldelse

Først; det her er klart en af mine favorit-bøger.

Historien om de syv søstre er baseret på Plejaderne, som også kaldes De syv søstre. Plejaderne er den stjernehob, som befinder sig tættest på Jorden, cirka 440 lysår herfra. Hver af de syv stjerner i stjernehoben ligger navn til en af de syv søstre i bogen.

For den astronomi-interesserede så kan stjernehoben ses ved skulderen af Taurus (Tyren), som er konstellationen til højre for Orions bælte.

Nu har jeg selv hørt den engelske version The seven sisters som lydbog, og når jeg tænker tilbage på den, så bliver jeg stadig grebet af den stemning, som historien besidder. Den er så altomsluttende og medrivende, at verden udenfor forsvinder. Oplæseren skifter alt efter om bogen foregår i 2007 med Maia eller i 1927 med Izabela, og jeg synes, at de begge gør et rigtig godt stykke arbejde, og det tilføjer en ekstra dimension, at de to kvinder har hver deres stemme.

En af grundene til, at jeg synes, at denne bog er særligt fantastisk, er nok fordi jeg kan se lidt af mig selv i Maia og hendes måde at være i verden på. Og så har bogen bare lidt af det hele. Der er personlig udvikling, romantik, sorg og en historisk fortælling.

Det hele er virkelig velbeskrevet og rigtig godt fortalt, og selvom du skulle være typen, som ikke umiddelbart til en fortælling, der springer i tid eller oplæser, så synes jeg helt sikkert, at du skal genoverveje det. Jeg synes i hvert fald personligt, at den er al tiden værd.

God læse-/lyttelyst 😊